Genveje
En kvindes hormonbalance, vægt og væskebalance ændrer sig ved puberteten samt under menstruationen, ved graviditet og i forbindelse med overgangsalderen. Det er årsagen til, at kvinder med epilepsi kan opleve ændringer i anfaldsmønsteret eller kroppens funktioner.
Det anbefales at kvinder i den fødedygtige alder regelmæssigt, og allerede inden de er seksuelt aktive, bliver informeret om prævention og graviditet.
Bivirkninger ved epilepsimedicin
Menstruation
P-piller og epilepsimedicin
Fertilitet
Bivirkninger ved epilepsimedicin
- Specielt for kvinder -
For alle med epilepsi er bivirkninger et problem, som oftest kan løses ved at ændre på dosis eller medicinsammensætningen. Og i de tilfælde hvor man oplever bivirkninger vil det i langt de fleste tilfælde være bivirkninger som svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær.
Men der er visse bivirkninger, der kan opleves specielt generende for kvinder. Kvinder, der får epilepsimedicin, kan have en højere værdi af det mandlige kønshormon (testosteron). Og alt efter hvilket præparat man behandles med, er der en øget risiko for vægtforøgelser eller vægttab.
Ligesom der ved visse præparater er risiko for hårtab, øget kropsbehåring, grovere ansigtstræk, tandkødsfortykkelser og/eller forstyrrelser i menstruationscyklusen.
Læs mere om medicinsk behandling.
Fertilitet
Der fødes omkring 200 børn, hvert år af kvinder med epilepsi. Dette tal er meget lavere end i befolkningen generelt og det kan skyldes forhold som:
Læs mere om Fertilitet hos mænd
Menstruation
Kvinder med epilepsi har oftere menstruationsforstyrrelser end kvinder generelt. Der kan blandt andet være tale om uregelmæssig menstruation eller menstruationslignende blødninger uden ægløsning. Det kan skyldes at epilepsien i sig selv påvirker hormonbalancen samt at epilepsimedicinen kan påvirke hormonbalancen. Psykosociale forhold i forbindelse med epilepsien kan også fremprovokere ændringer i hormonbalancen. Antallet af anfald kan også stige lige før og i begyndelsen af menstruationen. Det hænger sammen med, at der op til menstruationen er en høj koncentration af af hormonet østrogen som kan virke fremmende for epileptiske anfald, dette kaldes katamenielle anfald. I nogle tilfælde vælger man at behandle med mere epilepsimedicin i forbindelse med dette.
Læs mere om seksualitet og epilepsi
P-piller og epilepsimedicin
Er man i behandling med epilepsimedicin skal man være opmærksom på, at mange af de mest almindelige p-piller ikke er sikre, hvilket skyldes at epilepsimedicinen får leveren til at arbejde mere effektivt og dermed omsætte p-pillerne hurtigere end normalt. Det drejer sig om piller med indhold af:
Det anbefales at drøfte brug af p-piller med den læge som varetager epilepsibehandlingen.
Selvom man tager de nævnte typer af epilepsimedicin, kan man godt bruge P-piller, men det skal være p-piller med et indhold af østrogen på mindst 50 mikrogram pr. tablet. I enkelte tilfælde nedsætter p-pillerne epilepsimedicinens virkning. Dette gælder f.eks. medicin med indhold af lamotrigen. Her kan p-piller øge omsætningen af lamotrigen med op til 50 pct. Kvinder som får lamotrigen og skal starte eller ophøre med p-piller, bør derfor få kontrolleret deres indhold af lamotrigen i blodet både før og efter ændringen, sådan at dosis af lamotrigen kan reguleres. Rene gestagen præparater, som er den syntetiske form af progesteron, synes ikke at påvirke omsætningen af lamotrigen.
I øvrigt kan kvinder med epilepsi bruge alle øvrige former for prævention.
![]() |
| Det anbefales at drøfte brug af p-piller med den læge som varetager din epilepsibehandling |