Genveje

Praktiske forhold

 

Rejseforsikring
 

Den offentlige sygesikring - det gule sygesikringsbevis
På rejser i Europa, dækker rejsesygesikringen udgifter i forbindelse med akut sygdom og transport hjem til Danmark. Det er derfor godt at have det gule sygesikringskort ved hånden, når du rejser i Europa. Der er dog visse begrænsninger. Det er ikke lige meget, hvor du rejser hen og hvor lang tid du er væk.

Amtsrådsforeningen har udgivet en brochure, der fortæller mere om reglerne for den offentlige rejsesygesikring.

Brochuren "Rejsesygesikringen" kan indhentes på SOS Internationals hjemmeside www.sos.dk

Du kan også få brochuren ved at henvende dig i din kommune.

 

Det blå sygesikringsbevis
Indenrigsmisteriet har udsendt et Nyhedsbrev, som beskriver både det gule og det blå sygesikringsbevis.  Du kan indhente nyhedsbrev på følgende link:  Indenrigsministeriets Nyhedsbrev 2007.

Hvad er mine muligheder, hvis jeg er kronisk eller alvorlig syg?

Rejsesygesikringen har også nogle begrænsninger, hvis du er kronisk syg, eller med rimelighed kan forvente at blive syg efter endt behandling i Danmark. 

Hvis du er kronisk eller alvorligt syg, bør du derfor i god tid inden rejsen undersøge, om du kan få dækket lægeregninger, sygehusophold og hjemtransport, hvis uheldet er ude. Det samme gælder, hvis du har været alvorligt syg, men nu er erklæret rask. Ellers kan det blive en meget dyr og kedelig oplevelse.

Behandlingsmulighederne er ikke altid af samme standard som herhjemme. Dette bør ligeledes indgå i dine overvejelser, inden du rejser.
 

Hvor kan jeg få mere at vide?

Du kan henvende dig til den offentlige rejsesygesikring ved SOS international a/s eller dit private forsikringsselskab og få besked, før du rejser. 

Du kan i første omgang få en mundtlig orientering, og hvor det er aktuelt, også en særlig vurdering inden afrejse. Erfaringen viser, at denne vurdering i en del tilfælde resulterer i et såkaldt bindende forhåndstilsagn.

Medicinsk forhåndsvurdering

Et medicinsk forhåndsvurdering gives typisk skriftligt og betyder, at du er omfattet af rejsesygesikringen eller den private rejseforsikring for den specifikke sygdom.
 

For at opnå dette tilsagn er det nødvendigt med oplysninger fra din egen læge eller fra den behandlende læge. Du skal selv fremskaffe disse oplysninger efter anmodning fra SOS International A/S eller dit private forsikringsselskab.
 

Det er ikke alene de lægelige oplysninger, som ligger til grund for vurderingen - også rejsemålet og rejsens varighed er vigtige elementer.

Læs mere på SOS internationals hjemmeside ved at trykke på følgende link:  Medicinsk forhåndsvurdering

Nyttige informationer

SOS International A/S

Nitivej 6

2000 Frederiksberg

Telefon: 70105058

sos@sos.dk

www.sos.dk