Genveje
Det kan være en rigtig god idé at undersøge sine forsikringsforhold, hvis du eller dine børn har epilepsi. Det er nemlig langt fra sikkert, at det selskab du har tegnet din ulykkesforsikring i og som du i mange år har betalt præmie til, dækker eventuelle skader, der opstår som følge af et epileptisk anfald.
Handicappedes Gruppeforsikring (HGF) laver forsikringer specielt for fysisk og psykisk handicappede, samt sentudviklede. Hos HGF dækker ulykkesforsikringen også, hvis ulykken skyldes et handicap. Eksempelvis dækkes tandskader efter regning, dog højst kr. 7.500,- ved epileptiske anfald.
HGF har samarbejde med flere handicaporganisationer, herunder Dansk Epilepsiforening.
Du vil kunne læse mere om forsikringen på www.h-g-f.dk eller kontakte forsikringsselskabet på følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:
HGF (Handicappedes Gruppe Forsikring)
Rolighedsvej 14 B
Postbox 141
3460 Birkerød
Tlf.nr. 70 23 63 61
Email: info@h-g-f.dk
Codan har også lavet en forsikringspakke, som er tilpasset handicappedes særlige behov. Blandt andet tilbyder Codan en HANDI - hændelsesforsikring. Det er ikke en regelret ulykkesforsikring, men en såkaldt hændelsesforsikring.
En almindelig ulykkesforsikring yder erstatning, hvis du ved en ulykke har fået varige mén over 5 %. En HANDI Hændelsesforsikring dækker derimod også skader, hvor du ikke får varige mén. Eksempelvis kan du få dækket tandskader der sker i forbindelse med et epileptisk anfald.
På HANDI Forsikrings hjemmeside www.handiforsikring.dk kan du læse mere om forsikringen og hvilke hændelser, som er omfattet af forsikringen.
Forsikringen tegnes gennem Landsforeningen LEV eller Dansk Epilepsiforening, der kan kontaktes på følgende adresse, e-mail eller telefonnummer:
Handi Forsikring (Codan)
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre
Kontakt en forsikringskonsulent på tlf.nr. 36 35 96 40 eller mail: fas@lev.dk
Landsforeningen LEV: www.lev.dk
Dansk Epilepsiforening: www.epilepsiforeningen.dk