Genveje

Praktiske forhold

 

Frit sygehusvalg

Skal du til behandling på et sygehus, har du mulighed for at overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det betyder, at det er dig, der bestemmer, hvilket sygehus du vil behandles på.

Behandling på et sygehus kræver en henvisning fra en læge. Det gør det også, hvis du skal henvises til et privat specialehospital.

Hvis du allerede er i behandling på et sygehus og vil skifte til et andet, skal du henvises til det nye behandlingssted af din læge. Det kan være neurologen, hvor du går til behandling eller din praktiserende læge. Du skal være opmærksom på, at du selv kan komme til at betale for en del af transporten til sygehuset.

Du kan læse mere om reglerne på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk , hvor pjecen "Frit Sygehusvalg" ligger.

www.sundhed.dk kan du få flere oplysninger om det frie sygehusvalg, behandlingskvalitet, patientrettigheder og forsikring.

Er du i tvivl om reglerne på dette område eller mangler du hjælp til at komme i gang eller videre med din situation, har du mulighed for at kontakte en medarbejder i Specialrådgivningen.