Arbejde

Fleksjob

Fleksjob er en mulig løsning for dig, som har epilepsi og ikke kan opretholde beskæftigelse på almindelige vilkår og som gerne fortsat vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksjob er et arbejde på særlige vilkår.

Hvem kan få et fleksjob?
Hvem har ansvaret?
Hvor oprettes fleksjob?
Hvilke ydelser har du ret til, når du er visiteret til fleksjob?
Hvordan kan specialrådgivningen hjælpe?
Nyttige informationer

Hvem kan få et fleksjob?

Fleksjob er for personer mellem 18 og 65 år, som på grund af fysiske, psykiske og sociale årsager har en varig begrænsning i arbejdsevnen. 

Alle muligheder for revalidering, omskoling, aktivering osv. med henblik på at få beskæftigelse på almindelige vilkår skal være afprøvet. Du kan ikke modtage førtidspension og samtidig være ansat i et fleksjob. Hvis du modtager førtidspension, har du mulighed for at gøre din pension hvilende i forbindelse med ansættelse i fleksjob. Hvis pensionen bevares, er der mulighed for, at du kan søge et job med løntilskud.

Hvem har ansvaret? 

Hvis du vil søge et fleksjob, skal du kontakte den kommune, du bor i. Jobcentret vil foretage en udredning at din arbejdsmæssige situaition i form af en ressourceprofil og indhente helbredsmæssige oplysninger fra din behandlende læge. Der vil blive foretaget en arbejdsprøvning for konkret at vurdere arbejdsevnen.

Kommunen har pligt til at tilbyde fleksjob på fuld tid, medmindre du forud for tilkendelsen er gået ned på deltid. Er nedsættelsen af arbejdstiden sket med baggrund i epilepsien, skal kommunen dog tilbyde fleksjobbet på fuld tid. En læge skal i den forbindelse dokumentere disse oplysninger.

Hvor oprettes fleksjob?

Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere. Når kommunen har givet dig et tilbud om fleksjob, fastsættes løn og arbejdsvilkår i samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiveren og dig som arbejdstager. 

Lønnen fastsættes som udgangspunkt efter den på området gældende overenskomst med fagets mindsteløn. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob. Kommunen giver løntilskud, som svarer til ½ eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Arbejdsvilkårene tager udgangspunkt i de kollektive overenskomster på området.

Når arbejdsvilkårene er aftalt, vil det i forbindelse med ansættelsesaftalen være en god ide, at du kan redegøre for de skånehensyn, der skal etableres for dig, - har du eksempelvis behov for hvilepauser, behov for fravær eller behov for periodevis, men også mere permanent, at gå ned i tid. 

Er der brug for en præcisering af, at arbejdet skal foregå i et roligt tempo, så du undgår at komme i stressede situationer og er det vigtigt, at du ikke får mange og svære opgaver på en gang. Kan du på grund af din epilepsi ikke møde tidligt om morgenen, er det også et hensyn, der kan tages eller arbejder du i det hele taget bedst midt på dagen! Dette er situationer, som kan være relevante også for dig! Men der kan også være andre, som er lige så relevante, afhængigt af, hvilken epilepsi, du har og hvordan den er behandlet. 

Vurderingen af fleksjob tager altid udgangspunkt i, om din epilepsi er velbehandlet, og målet er at tilrettelægge fleksjobbet så epilepsien forbliver sådan. Det vil sige, hvilke hensyn er det nødvendigt, at arbejdspladsen er med til at give dig, så du får de bedste muligheder for at have og bevare et arbejde og dermed muligheden for at kunne klare dig selv på trods af epilepsien.

Hvilke ydelser har du ret til, når du er visiteret til fleksjob?

• Ledigshedsydelse: Når kommunen har truffet endelig beslutning om, at du er berettiget til et fleksjob, og hvis der evt. er ventetid på ansættelse i et fleksjob, vil du få udbetalt en ledighedsydelse. Der er også mulighed for ledighedsydelse mellem to fleksjob. Endvidere er det muligt at få udbetalt ledighedsydelse under ferie i det ferieår, hvor du første gang ansættes i fleksjob. Herefter er du som ansat i et fleksjob omfattet af samme betingelser for ferie som andre ansatte.  Satsen i 2009 er pr. uge 3300,- kr. (maksium). 
   
• Ret til sygedagpenge:Hvis du er ansat i et fleksjob, er du omfattet af lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. Hvis du bliver syg og i øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge, så vil du få udbetalt sygedagpenge. 
   
• Medlem af fagforening og a-kasse: Er du medlem af en fagforening, kan du opretholde dit medlemskab. I forhold til arbejdsløshedskassen kan der imidlertid ikke optjenes dagpengeret i et fleksjob. Det betyder, at man ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge. 
   
• Fleksydelse: Fleksydelsesordningen er en efterlønslignende tilbagetrækningsydelse for personer, der er visiteret til fleksjob.  Det er Arbejdsdirektoratet, der administrerer denne ordning. Når kommunen visiterer dig til et fleksjob, skal kommunen inden to uger orientere Arbejdsdirektoratet. På den måde tilmeldes du automatisk fleksydelsesordningen. Der skal betales et fleksydelsesbidrag, som pr. kvartal udgør 1.269,- kr. Flexydelsen udgør årligt 171.540,- kr. (2008 takster).

Hvad kan Specialrådgivningen hjælpe med?

Har du behov for at få et overblik over dine muligheder for fleksjob, kan du rette henvendelse til Specialrådgivningen og få råd og vejledning.

Nyttige informationer

Du kan finde materiale på www.retsinfo.dk vedrørende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vil du vide noget mere uddybende om fleksjob har det Centrale Handicapråd og Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en pjece, som kan rekvireres gratis hos:

Det Centrale Handicapråd
Bredgade 25, opg. F,4.
1260 Kbh. K
tlf. 33 11 10 44 eller via internettet på www.dch.dk.

Der henvises også til CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats på www.fleksjob.dk.  Fleksjob.dk er en hjemmeside, der hjælper dig til selv at finde oplysninger om den aktive beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejdsmarked.