Genveje
Medicin
Pubertet og menstruation
Fester og alkohol
At være ung med en sygdom som epilepsi betyder, at man skal leve sit liv mere regelmæssigt end ens jævnaldrende. Man kan komme til at føle sig anderledes og bliver flov, når man risikere at få anfald og skal tage medicin hver dag. Dette kan betyde, at man lægger afstand til sin sygdom eller til klassekammeraterne.
Den unges fornægtelse af epilepsien øger risikoen for at behandlingen ikke bliver fulgt, hvilket igen kan få anfaldmæssige og psykosociale konsekvenser.
Mange forældre kan have svært ved at slippe ansvaret og kontrollen for behandlingen, som de naturligt har haft ansvaret for gennem barndommen. Forældre kan derfor virke overbeskyttende.
Det er vigtigt at man prøver at afmystificere sin sygdom, ved at fortælle personerne i omgangskredsen, hvad det er der sker ved et anfald. Erfaringer viser, at venner og andre ikke har nogen problemer med at hjælpe, hvis de bare ved, hvad de skal gøre. Lige så vigtigt er det, at den unge og forældrene får talt sammen og får lavet nogle aftaler som tager udgangspunkt i relevante forholdsregler i det daglige, som begge parter kan acceptere.
Medicin
Ved behandling af epilepsi hos unge er behandlingsprincipperne som for andre med epilepsi, det vil sige at tilstræbe behandling med en enkelt slags medicin i lavest effektive dosering. En forudsætning for at man kan leve som andre unge er, at man tager den medicin man har aftalt med sin læge.
Hvis medicin ikke tages regelmæssigt, kan svingningerne i blodets medicinindhold være årsag til anfald. Så man skal tage sin medicin selv om man har det fint, og det er længe siden, man har haft et anfald.
Læs mere om P-piller og epilepsimedicin
Det anbefales at alle piger, allerede inden de er seksuelt aktive, bliver informeret om de specielle forhold vedrørende prævention og graviditet.
En del piger med epilepsi oplever, at deres anfald ændrer sig, når de kommer i puberteten. Der kan være tale om flere anfald, færre anfald, hyppigere anfald eller andre typer anfald. I forbindelse med menstruationstidspunktet er der nogle der oplever øget anfaldshyppighed. Dette skyldes formentlig forholdet imellem hormonerne østrogen og progesteron.
I nogle situationer kan det være en god ide at drøfte med sin læge om mulighederne for ekstra behandling, typisk lige før og de første dage af menstruationen.
Fester og alkohol
Man kan fremprovokere anfald, hvis man ikke får sovet nok, hvis døgnrytmen ændres eller man drikker alkohol. Dette kan være svært at passe ind i et liv med fester, som oftest foregår sent om aftenen og natten. Anfaldene optræder som regel den følgende dag, og risikoen for anfald øges, hvis man har ”tømmermænd” næste morgen eller får sovet for lidt.
Man skal ikke sige nej til fester og alkohol, men tænke sig om og lade sin fornuft styre. Man kan med få hovedregler mindske risikoen for anfald:
Læs mere
![]() |
Hos nogle unge med epilepsi ses tilbagetrækning fra det sociale liv, passivitet og depression. Der er tale om naturlige følelsesmæssige reaktioner. Det problematiske er, at de unge sjældent direkte fortæller om deres følelser og tanker, men i stedet reagerer, så de kan misforstås.
Portalen for unge med kroniske sygdomme. Her kan man tilmelde sig Cafékrampen, der er et netværk for unge med epilepsi.
Pjece fra Dansk Epilepsiforening om at være ung og have epilepsi
Unge taler om at leve med epilepsi.
Ung med epilepsi - færdig med skolen. Hvilken vej skal man gå? Når man er ung og har epilepsi, er man nødt til at have epilepsi med i uddannelsesplanerne.
Film om teenagere med epilepsi. Det er svært at være teenager, og hvis man har epilepsi, kan man godt føle sig endnu mere usikker. De unge i filmen går i skole og har fritidsinteresser, de passer. Men de skal også passe deres medicin.