Genveje

Kognitive problemer

Selvværd og selvopfattelse

Ser man på selvværd og selvtillid hos børn med epilepsi har flere undersøgelser vist, at disse børn har en langt mindre tro på sig selv og egne evner sammenlignet med den selvopfattelse, der ses hos raske børn eller børn med f.eks. diabetes.

Epileptiske anfald er jo kendetegnet ved, at man taber kontrollen over dele eller hele kroppen, hvilket meget let kan tænkes at være forklaringen på den ringe selvopfattelse.

Specielt hos børn med anfald udløst fra venstre temporallap, ses ofte en øget sårbarhed. De fremstår tit nervøse, persevererende, uselvstændige og med humørsvingninger.

Undersøgelser har vist, at børn med epilepsi generelt var mindre positive over for skolen. De reagerede mere nervøst på henvendelser fra lærerne, i testsituationer og ved eksaminer. Børnene med epilepsi tilskrev deres egen præstation, som noget der lå uden for dem selv. I konsekvens heraf manglede forståelse for såvel deres succeser som fiaskoer.

Dette er måske baggrunden for den massive faglige underpræstation (klarer sig dårligere end forventet), som ses hos børn med epilepsi. Konsekvensen vil desværre ofte være et lavere uddannelsesniveau end hos kammerater med tilsvarende intelligensmæssige ressourcer.

4 glade piger
Børn med epilepsi har en langt mindre tro på sig selv og sine evner sammenlignet med den selvopfattelse, der ses hos raske børn eller børn med f.eks. diabetes

 


 

Undervisning af elever med epilepsi


For at give lærerene bedre redskaber til at kvalificere undervisningen har Videnscenter om Epilepsi udarbejdet håndbogen ”Skoleelever med epilepsi”.

Videnscenter om Epilepsi har endvidere udarbejdet et undervisningsmateriale Snik Snak Handicap og en skoletjeneste  for 6.-9. klasse som en del af et større projekt med titlen ”Integration i skolen gælder også for børn med et handicap som fx epilepsi”