Genveje
30 – 40 procent af eleverne med epilepsi har større eller mindre adfærdsforstyrrelser.
Årsagen til adfærdsforstyrrelser er ofte anfaldenes art, lokalisation og relaterede komplikationer (comorbiditeter = samtidig optræden af flere lidelser) i form af indlæringsproblemer, omgivelsernes takling af epilepsien (måske med overbeskyttelse) samt elevens egen reaktion på det at have epilepsi.
Børn med absencer har de færreste adfærdsforstyrrelser i forhold til andre med epilepsi, mens de har større tendens til ængstelse, ligesom de ofte har kammeratskabs- og emotionelle problemer. Mange klarer sig fagligt under middel og føler sig fortabte/ikke forstået i skolesystemet.
Komplekse partielle/fokale anfald involverer det limbiske system (områder i storhjernen, som regulerer følelsesoplevelser og fysiske reaktioner på følelser), hvilket giver høj risiko for adfærds/ personlighedsforstyrrelser og psykiatriske problemer i øvrigt (misforstår kropssprog, letafledelige, og svinger let følelsesmæssigt fra aggression til anger). Adfærdsproblemer hos disse børn ses dobbelt så hyppigt som ved andre typer af epilepsi. Undersøgelser har vist, at ca. 25 pct. har forstyrrelser med karakter af ADHD (kontrolgruppen ca. 5 pct.) og op til 2/3 er hyperaktive.
En anden kendt comorbiditet er autisme, som ses hos ca. 40 pct. af børnene med epilepsi, hvis begavelse ikke ligger inden for normalområdet.
![]() |
| 30 – 40 pct. af eleverne med epilepsi har større eller mindre adfærdsforstyrrelser |
For at give lærerene bedre redskaber til at kvalificere undervisningen har Videnscenter om Epilepsi udarbejdet håndbogen ”Skoleelever med epilepsi”.
Videnscenter om Epilepsi har endvidere udarbejdet et undervisningsmateriale Snik Snak Handicap og en skoletjeneste for 6.-9. klasse som en del af et større projekt med titlen ”Integration i skolen gælder også for børn med et handicap som fx epilepsi”