Genveje
Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi, ses i gruppen en klar overrepræsentation af kognitive problemer.
Hertil kommer at eleverne også generelt klarer sig dårligere i skolen end deres kammerater med samme intelligens, hvilket oftest resulterer i et lavere uddannelsesniveau, end deres evner tilsiger.
De kognitive problemer (Kognition= erhvervelse af indlæring og anvendelse af og erfaring), man ser hos elever med epilepsi, ligner selvfølgelig de problemer, man kan se hos de øvrige elever, men forekomsten er hyppigere og baggrunden en anden.
Børn med epilepsi kan have generelle og specifikke indlæringsproblemer, som kan komme til udtryk ved koncentrations-, opmærksomheds-, hukommelses-, visuospatiale - ( vanskeligheder med rum/retning og organisering) og sproglige problemer. De kan også have problemer med adfærd, arbejdstempo, stresstærskel, selvtillid og selvopfattelse.
De fleste skoleproblemer har sammenhæng med typen af anfald og hvor i hjernen, epilepsien udspringer fra. Også børnenes selvtillid, selvværd samt omgivelsernes krav og forventninger kan spille en særlig rolle.
![]() |
| Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi, ses i gruppen en klar overrepræsentation af kognitive problemer |