Genveje
Epileptiske syndromer
Rolandisk Epilepsi
Benign (godartet) børne-epilepsi med centro-Temporale Spikes. Forkortes i international litteratur: BECTS eller BECT.
Epilepsien udgår fra det rolandiske område i hjernen, som oprindelig blev beskrevet af Martinius Rulandus i 1597. Rolandisk epilepsi blev erkendt som syndrom af moderne epileptologi i slutningen af 1950’erne.
Forekomst
Det er en af de hyppigste epilepsier i barnealderen, - omtrent en femtedel af alle børneepilepsier. Forekommer mest hos drenge. Forholdet dreng/pige er cirka tre til to.
Debut
Mellem 2 og 15 års alderen. De fleste dog i fem til ti års alderen.
Anfaldsbeskrivelse
Simple partielle anfald med sensoriske forstyrrelser i tunge, læber, gummer og kind samt halvsidige rykninger i kinden, spytflod, angstoplevelse og en fornemmelse af, at halsen snører sig sammen og ofte med talestop. Nogle gange spredes anfaldsaktiviteten, så anfaldet bliver kompleks partielt og hos nogle med yderligere sekundær generalisering, så anfaldet ender som en generaliseret tonisk-klonisk krampe. 70-80 procent har kun natlige anfald. Der er et karakteristisk EEG-mønster med udladninger over det centrale - Rolandiske og midttemporale område. EEG-forandringerne skifter fra side til side, som udtryk for at det drejer sig om funktionelle forstyrrelser i neuronerne, og er dermed ikke udtryk for en hjerneskade.
Årsag
Idiopatisk. Man formoder, at arvelige faktorer i forhold til hjernens modningsproces spiller en rolle.
Psykosociale konsekvenser
Børn med Rolandisk epilepsi er i almindelighed normalt begavede, dog for en dels vedkommende i den nedre del af normalområdet, men cirka 50 procent har specifikke indlæringsvanskeligheder i læsning, stavning eller matematik. Nogle undersøgelser har vist nedsat korttidshukommelse med såvel verbale som visuelle og sproglige vanskeligheder. Andre har påvist vanskeligheder i visuel analyse og finmotorik. Halvdelen af børnene vil derfor få behov for specialundervisning.
En hel del af børnene er generet af angstoplevelser i forbindelse med især de natlige anfald, og de oplever derfor ikke denne epilepsiform som så fredsommelig, som den ofte beskrives. Der er i de nye undersøgelser beskrevet en forhøjet forekomst af adfærdmæssige problemer, men det er ikke klart om disse har en direkte sammenhæng med epilepsien som sådan, eller om det er afledt af den ændrede rolle og de eventuelt ændrede forventninger, der kan følge efter en epilepsidiagnose. Det ser ud til, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af anfald og risikoen for at få indlæringsmæssige problemer. Derimod er der formentlig en sammenhæng mellem de kognitive vanskeligheder og frekvensen af spike-udladninger på EEG’et.
Stort set alle bliver fri for anfald med eller uden medicinsk behandling, og i løbet af puberteten forsvinder anfaldene helt. Der er derefter en minimalt forhøjet risiko for epilepsi i voksenalderen. Cirka to tredjedele har kun ganske få anfald i alt, nogle har så få anfald, at de slet ikke kommer i medicinsk behandling. Det ser ud til, at prognosen er den samme, hvad enten man har mange eller få anfald.
Man ved ikke med sikkerhed, om problemerne med korttidshukommelsen, de sproglige vanskeligheder og de deraf afledte faglige vanskeligheder forsvinder, men noget kunne tyde på det. Måske er de faglige vanskeligheder et forbigående fænomen, hvor behovet for specialundervisning kun er til stede i få år, men det vides ikke med sikkerhed.
Kommentar
Da forskningen om de psykosociale konsekvenser af denne epilepsiform først er startet indenfor de sidste år, er det højst sandsynligt, at konsekvenserne og baggrunden herfor vil blive revideret løbende i de næstkommende år. I meget sjældne tilfælde kan der forekomme en atypisk udvikling i epilepsien, der kan udvikle sig til CSWS.
 |
Psykosociale konsekvenser og Rolandisk Epilepsi
Børn med Rolandisk epilepsi er i almindelighed normalt begavede, dog for en dels vedkommende i den nedre del af normalområdet, men cirka 50 procent har specifikke indlæringsvanskeligheder i læsning, stavning eller matematik. Nogle undersøgelser har vist nedsat korttidshukommelse med såvel verbale som visuelle og sproglige vanskeligheder. Andre har påvist vanskeligheder i visuel analyse og finmotorik. Halvdelen af børnene vil derfor få behov for specialundervisning.
En hel del af børnene er generet af angstoplevelser i forbindelse med især de natlige anfald, og de oplever derfor ikke denne epilepsiform som så fredsommelig, som den ofte beskrives. Der er i de nye undersøgelser beskrevet en forhøjet forekomst af adfærdmæssige problemer, men det er ikke klart om disse har en direkte sammenhæng med epilepsien som sådan, eller om det er afledt af den ændrede rolle og de eventuelt ændrede forventninger, der kan følge efter en epilepsidiagnose. Det ser ud til, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af anfald og risikoen for at få indlæringsmæssige problemer. Derimod er der formentlig en sammenhæng mellem de kognitive vanskeligheder og frekvensen af spike-udladninger på EEG’et.
- epilepsi.dk
- Videnscenter
- Specialr�dgivning