Genveje
(Aldersbundne epilepsiformer)
Nogle epilepsityper har et karakteristisk mønster og en karakteristisk forløbsform - et syndrom. Det betyder, at epilepsien starter på et bestemt alderstrin, at der optræder bestemte typer anfald, at der er typiske EEG forandringer og at forløbet af epilepsien er nogenlunde forudsigelig. Nogle syndromer er kendetegnet ved, at epilepsien er ganske let og går over af sig selv efter nogle få år, mens andre syndromer er forbundet med hæmmet udvikling og livslang, meget svær epilepsi.
Ved at identificere et syndrom er det muligt for lægen at give vejledning om behandling. Erfaringsmæssigt behandles bestemte syndromer med bestemte præparater, og der er mulighed for at rådgive om prognose. Det vil sige at forudsige, om epilepsien vil være let eller svær at behandle, og om man må forvente kognitive og/eller adfærdsmæssige problemer.
At stille en syndromdiagnose er en proces, der kan være langvarig, idet der kan være forskelligartet start og fordi symptomerne ikke nødvendigvis optræder med det samme, eller på én og samme gang.
Barnet kan derfor godt have epilepsi gennem længere tid, inden et eventuelt syndrom identificeres. Da et syndrom ikke er en bestemt afgrænset sygdom, men et erfaret sammentræf af forskellige symptomer, kan der være meget store variationer indenfor det enkelte syndrom. Et epileptisk syndrom behøver ikke at være livsvarigt, sygdommen kan udvikle sig, ændre sig til en anden epilepsiform, et andet syndrom eller ophører.
At få viden om et epileptisk syndrom er derfor ikke at få endegyldige svar på alle spørgsmål, men at få foreløbige svar på nogle spørgsmål.