Genveje
Behandling
Forbyggende medicinsk behandling
Omkring 75 procent af alle med epilepsi kan blive fri for anfald ved den rette medicinering. Nogle kan undvære medicinen efter nogle års anfaldsfrihed. Andre skal have medicin hele livet, alt afhængig af epilepsitype.
Når behandlingen begyndes
Medicin fjerner ikke årsagen til epilepsien
Interaktioner
Bivirkninger
Når behandlingen begyndes
Forudsætningen for en vellykket behandling er en grundig orientering om medicinens virkningsmekanisme, forventet behandlingsvarighed, mulige bivirkninger, dosering samt brug af anfaldskalender.
Medicinen bør tages regelmæssigt, da den skal forebygge anfald. Det er nødvendigt at have et løbende stabilt indhold af medicinen i kroppen hvilket opnås ved at medicinen indtages på bestemte tidspunkter af dagen. Det kan i den forbindelse være en god ide, hvis man tager medicinen i forbindelse med andre daglige rutiner, f.eks. tandbørstning, måltider og lign.
En medicindoseringsæske kan hjælpe med til at huske, om man har taget sin medicin.
Medicin fjerner ikke årsagen til epilepsien
Medicinen fjerner ikke årsagen til epilepsien, men ved at fjerne anfaldene kan man mindske risikoen for påvirkning af hjernen med deraf følgende nedsat hukommelse og anden form for nedsat intellektuel funktionsevne.
Det vigtigste mål med behandlingen er at opnå fuld anfaldsfrihed og ingen bivirkninger.
Ved start på medicinsk behandling vil der være ca. 60 procent sandsynlighed for, at personen bliver anfaldsfri ved det første valgte præparat. Hvis der ikke opnås anfaldsfrihed, kan der blive tale om behandlingsskift, indtil man finder den optimale behandling. Man tilstræber primært at behandle med ét præparat. Men det kan i nogle situationer være nødvendigt at behandle med op til tre forskellige præparater i kombination. Flere stoffer i kombination kan virke mere effektivt, men stofferne forstærker også hinandens bivirkninger.
Op imod en fjerdedel af alle mennesker med epilepsi vil have anfald, selv om de behandles med flere forskellige stoffer i store doser. Her er målet så få anfald som muligt, med så få bivirkninger som muligt.
Interaktioner
Mange har behov for flere slags lægemidler samtidig. I sådanne tilfælde kan det ske, at én slags medicin forstærker eller nedsætter virkningen af en anden slags. Det man spiser og drikker kan også påvirke virkningen medicin. Det kaldes interaktioner.
Der er mange eksempler på at antiepileptika påvirkes af andre typer af medikamenter, f.eks. smertestillende medicin. Resultatet kan være, at nedbrydningen af epilepsimedicinen hæmmes. Det medfører stigende medicinindhold i blodet, trods uændret dosering. Resultatet er ofte dosisafhængige bivirkninger.
Den anden mulighed er at nedbrydningen af antiepileptika forøges. Det medfører at koncentrationen af epilepsimedicin i blodet falder. Resultatet kan være, at anfaldene vender tilbage, eller begynder at optræde med større hyppighed.
Hvis man bliver sat i behandling med anden medicin samtidigt med, at man er i antiepileptisk behandling, er det vigtigt at den ordinerende læge gøres opmærksom på, hvilken form for epilepsimedicin man tager, og at lægen tager højde for eventuelle interaktioner.
Læs mere om interaktioner på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Bivirkninger
Alle antiepileptika kan, som al anden medicin, give bivirkninger, især hvis der behandles med en stor dosis. Derfor forsøger man altid at behandle med den mindst mulige dosis af medicin. Nogle af de hyppigste bivirkninger ved epilepsimedicinen er træthed, koncentrationsbesvær, motorisk usikkerhed og udslæt. Nogle bivirkninger er allergisk betinget, mens andre er dosisafhængige. Det vil sige, at det er dosisstørrelsen, der afgør, om der er bivirkninger eller ej.
Bivirkningerne varierer fra antiepileptika til antiepileptika og vil altid være listet på præparatets indlægsseddel og kan ses på Lægemiddelkataloget online www.medicin.dk.
Desuden findes et løsbladesystem med patientinformationer om bl.a. mulige bivirkninger for langt de fleste af de præparater, der benyttes i behandlingen af epilepsi.
De fleste af de bivirkninger som opgives på indlægssedlen er kun mulige bivirkninger, og at de er nævnt på indlægssedlen betyder ikke, at man automatisk får disse bivirkninger, hvis man tager medicinen. I de fleste tilfælde vil de nævnte bivirkninger være yderst sjældne. De fleste vil opleve få eller relativt milde bivirkninger ved deres epilepsimedicin.
Hvis man oplever milde bivirkninger skal man fortælle det til den behandlende læge ved næste konsultation. Hvis der er mere alvorlige bivirkninger skal man straks kontakte lægen. Det er meget vigtigt, at man aldrig stopper med at tage medicinen uden samråd med den behandlende læge, da dette kan fremprovokere anfald.
Ved påbegyndelse af medicinsk behandling kan man opleve døsighed og svimmelhed indtil kroppen har vænnet sig til medicinen. Når det er sket bør disse bivirkninger aftage eller forsvinde helt. Ellers bør man kontakte den behandlende læge, som eventuelt vil foreslå en ændret dosis af medicinen eller skift til et andet præparat.
De fleste bivirkninger ved antiepileptika er kortvarige, men længerevarende bivirkninger kan forekomme når visse præparater, især de ældre typer antiepileptika, tages gennem længere tid. Disse omfatter: dårlig hukommelse og koncentration, irritabilitet eller overaktivitet hos børn, tandkødsfortykkelser, acne og vægtforøgelse. Forskningsresultater har desuden vist, at visse antiepileptika som tages over længere tid, kan forøge risikoen for osteoporose, knogleskørhed.
Antallet af sikre, pålidelige antiepileptika betyder, at hvis man har uacceptable bivirkninger ved brug af den ene slags epilepsimedicin, kan den behandlende læge som regel sætte en I behandling med et andet præparat, som man tåler bedre.
Det kan dog forekomme det, at man skal træffe det svære valg ikke at have anfald, men visse bivirkninger eller at have anfald, men ingen bivirkninger.
- epilepsi.dk
- Videnscenter
- Specialr�dgivning