Diætbehandling 

Den historiske baggrund for diætbehandling 

I dag forsker man i diætbehandling ved epilepsi over hele verden. De ketogene diæter betragtes i dag som en anerkendt behandling ved epilepsi.  

Kendt siden oldtiden 

Fra oldtiden har man vidst, at faste nedbringer antallet af epileptiske anfald. I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man at bruge diæter som behandling af epilepsi. Der var tale om ketogene diæter, som er kendetegnet ved, at de efterligner faste. Ved at sammensætte kosten på en særlig måde, opnår man biokemiske effekter i kroppen, som ligner effekterne, der opstår gennem faste.

1900-tallets videnskabelige diæt 

De første videnskabelige undersøgelser af ketogen diæt kom fra Frankrig i 1911 og fra USA i 1921. Her beskrev man første gang den ketogene diæt ud fra de principper, som vi benytter i dag.
Diætbehandling blev anvendt i en årrække, men med opfindelsen af ny epilepsimedicin, bl.a. stoffet fenytoin i 1939, fortonede diætbehandling sig relativt hurtigt. Nogle behandlingssteder har dog bibeholdt ekspertisen med behandling af få børn gennem flere årtier.

Revival i 1990erne 

I 1990erne begyndte man over hele verden i stigende grad igen at anvende den ketogene diæt. Inden for de seneste år er brugen af diæten eskaleret. Samtidig er der udgivet videnskabelige publikationer og bøger i rigtig mange lande.

Varianter af diætbehandling

Klassisk ketogen diæt

Kendt siden 1920´erne

Energifordeling:

Protein 6-8 %
Kulhydrater 2-4 %
Fedt 90 %

Det som især karakteriserer klassisk ketogen diæt er:
• Diætisten udarbejder diætplan med tilhørende opskrifter og beregner et supplement af vitaminer og mineraler.
• Alle ingredienser til disse måltider skal minutiøst afvejes og måltidet skal tilberedes efter bestemte principper, så spild undgås.
• Alle måltider skal indtages på særlige tidspunkter.
• Der må ikke spises noget, udover hvad der er aftalt i diætplanen.
• Diæten kræver mange resurser og stor motivation

Måltiderne sammensættes af almindelige produkter, som kan købes i de fleste supermarkeder. Diætens omkring 90 % fedt kan f.eks. bestå af mayonnaise, olie, oliemargarine, smør og creme fraiche 38 %. Æg, fisk, kød og ost er proteinkilder og kulhydrater udgøres af en smule frugt og grønt. Der er ikke plads til nogen form for brød, kartofler, gryn, ris eller pasta.

Modificerede Atkins diæt (ofte forkortet MAD)
 

Kendt siden 2003

Energifordeling:
Protein 30 %
Kulhydrater 6 %
Fedt 64 %

Ketogen diætbehandling har mest været brugt til børn, specielt mindre børn, hvilket bl.a. forklares med, at diæten kan være svær at efterleve over længere tid.
Amerikanske læger og diætister har derfor inden for de senere år udviklet en modificeret udgave af den klassiske ketogene diæt.

Det som især karakteriserer Modificeret Atkins Diæt (MAD) er:

• Der er større frihed til selv at planlægge sine madplaner (mulighed for at være impulsiv) end på den klassiske ketogene diæt
• Der er frie spisetidspunkter
• Der er ingen kalorie-fastsættelse
• Der er ingen væskerestriktion
• Der er begrænset kulhydratmængde på 10 g dagligt, der afvejes på en almindelig digital køkkenvægt (med 1 grams interval). Beregnes vha. kulhydratliste samt varedeklarationer
• Der er fri mængde protein
• Der er fri mængde fedt – men stort indtag nødvendigt!
• Der er fri brug af lightprodukter (f.eks. light sodavand og saftevand) samt andre snackprodukter uden kulhydrater
• Familien/patienten er ”selvkørende” og beregner selv mængden af kulhydrater ved hjælp af en omregningsformel. Planlægning af kosten anbefales.

Lavglykæmisk diæt- også kaldet LGIT
(Low Glycemic Index Treatment)

Blev udviklet i 2002 og den første udgivelse om resultaterne af diæten udkom i 2005.

Protein: 20- 30 %
Kulhydrater 10 %
Fedt 60%

Det, som især karakteriserer denne diætform, er, at den fokuserer på typen af kulhydratater, i denne forbindelse dem med et lavt glykæmisk index
samt mængden af kulhydrater.
Alle fødevarer ligger på en skala fra 0-100 i glykæmisk index. På denne diæt skal de indtagne kulhydrater have et glykæmisk index på 50 eller derunder.

MCT diæt

er en diæt variant som ikke bruges så meget længere, bl.a. grundet bivirkninger i form af diarre.
Her suppleres kosten med en særlig MCT–olie som indtages til måltiderne (Medium-Chain-Triglyceride, på dansk mellemkædede fedtsyrer)
MCT fedt omsættes anderledes i kroppen end almindelige fedtstoffer. Det nedsætter behovet for mængden af fedt. Selvom MCT diæten ikke bruges så meget længere i sin oprindelige form bruges den særlige MCT olie som supplement i forbindelse med de andre diætvarianter.

Diætbehandling er samarbejde

Når patient/pårørende og læge i fællesskab har taget beslutning om at starte på diæten, er næste skridt at få informeret det øvrige netværk om diæten og dens forholdsregler.
Det er af allerstørste vigtighed, at personerne i den daglige omgangskreds er indstillet på at samarbejde om projektet, så vigtigheden af samarbejde gælder lige så meget her som mellem behandler og familie.

Hvordan foregår behandlingen

Forberedelse

Diætbehandling af epilepsi er ikke en simpel kostomlægning. Den kræver en indsats af såvel den behandlede og familien som af netværket omkring dem for at kunne lade sig praktisere, og det opleves forskelligt i familierne, hvordan det praktiske i diæten fungerer.
Her kan en grundig drøftelse med fagpersoner og erfarne diætfamilier før diætstart give en fornemmelse af, om omlægning af kost/vaner kan praktiseres og i så fald hvordan.
I denne sammenhæng er det vigtigt at gennemtænke, hvordan diæten skal praktiseres, såvel derhjemme som ude blandt andre, f. eks i børnehaven, skolen, mm.
God forberedelse giver ofte et bedre forløb.

Opstart
Modificeret Atkins diæt samt lavglykæmisk diæt opstartes ambulant, dvs. uden indlæggelse. Klassisk ketogen diæt opstartes oftest under indlæggelse

Under diætbehandlingen
Under diætbehandlingen er der kontakt imellem behandlere og familie, og der foretages målinger af mængden af ketonstoffer i blodet og af blodsukkeret hos patienten. Vejning foregår også rutinemæssigt. Der er endvidere ambulante kontroller efter aftale, hvor man blandt andet tager blodprøver.
Disse kontroller foretager man for at følge, hvordan diæten fungerer, både mht. epileptiske anfald og patientens almene velbefindende. Det er af samme grund vigtigt at samarbejde med fx institutioner. Dette samarbejde giver mulighed for at vurdere, hvordan patienten fungerer under behandlingen, så man derigennem sikrer, at den diætbehandlede får den rette ernæring og i øvrigt ikke spiser eller drikker noget udover hvad der er planlagt i diæten.

Ud af diæten

Udtrapning af diætbehandling skal foregå gradvist. Diæten bør afprøves i minimum 3 måneder, før effekten kan vurderes. Hvis der overhovedet ingen effekt er efter 3 måneder, vil diæten sædvanligvis stoppes.
Hvis der er effekt, vil det typiske forløb være 2 års behandling og herefter gradvis udtrapning efter aftale med behandleren, oftest over 3-6 måneder. En lille gruppe patienter vil dog blive på diæten i flere år grundet en fantastisk effekt, som ikke er oplevet på anden behandling.
En del kan bibeholde den gode effekt af diæten efter udtrapning, afhængig af forskellige faktorer, f.eks. epilepsitype.
Ketogen diæt er ligesom medicin ikke helbredende men anfaldskontrollerende. Nogle vil derfor få tilbagefald ved udtrapning af diæten.

Henvisning til anden litteratur om diætbehandling af epilepsi findes her
 

 

Klik på billedet for at læse og downloade vores introduktion til diætbehandling ved epilepsi

 

 

 

 

Henvisning til øvrig litteratur om diætbehandling ved epilepsi