Genveje
Langt de fleste epileptiske anfald er ganske korte. De varer højest to minutter og stopper af sig selv. Det er derfor ikke nødvendigt at give nogen ekstra form for behandling, men hvis anfaldene ikke ophører inden for fire til fem minutter, kan der være behov for akut, medicinsk behandling.
Det mest anvendte medikament til akut anfaldsbehandling er Diazepam (forhandles som Apozepam, Diazepam, Stesolid m.v.). Det gives bedst som et klysma (rectiole), der er en vandig opløsning af stoffet, som gives i endetarmen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at klysma først virker efter fire til fem minutter hos børn og efter syv til ti minutter hos voksne. Dosis vil afhænge af kropsvægten, og om man er vant til at få medicin, der i sin virkningsmekanisme ligner Diazepam.
Diazepam har sløvende bivirkninger, der i store doser kan hæmme vejrtrækningen. Det er derfor altid vigtigt præcist at have aftalt med lægen, hvornår og hvor meget der skal gives. Nogle reagerer med uro og hyperaktivitet, de får det, der kaldes ”paradoks effekt”. I så fald findes andre slags anfaldsbrydende medicin, der kan forsøges i stedet.
En anden nyere anfaldsbrydende behandling er Midazolam. (forhandles som Epistatus) Dette er et flydende præparat som indgives i munden mellem undertænderne og kinden. Præparatet kræver dog en udleveringstilladelse fra Sundhedsstyrelsen, da det endnu ikke er frigivet som almindeligt lægemiddel.
Hvis behandlingen ikke standser anfaldet, eller det ene anfald følger det næste, uden at personen er kommet til sig selv, bør man tilkalde en ambulance, så personen kan komme på skadestuen.
I sjældne tilfælde kan langvarige anfald udvikle sig til status epilepticus.
Status Epilepticus
Status epilepticus er defineret som en tilstand med epileptiske anfald af mere end 30 minutters varighed eller gentagne epileptiske anfald, der optræder så hyppigt, at personen ikke genvinder normal funktion mellem anfaldene.
Efter 30 minutters vedvarende anfaldsaktivitet er der en betydelig risiko for, at personen får varige men i form af kognitive følger/udviklingshæmning. Dette er en akut livstruende tilstand, som skal behandles straks og intensivt.