Genveje

Sport og fritid


Badminton, squash og Tennis
Bjergbestigning og klatresport
Cykling
Fitness/gymnastik
Ridning
Skisport
Sportsdykning
Svømning
Vand, vandsport og fiskeri
Forlystelsesparker
Identifikationsoplysninger

Det at have muligheden for at deltage i sports- og fritidsaktiviteter er vigtigt for de fleste mennesker, også mennesker med epilepsi. Manglen på viden om epilepsi og, om hvordan epilepsi påvirker hvert enkelt person forskelligt kan betyde, at mennesker med epilepsi afholder sig unødvendigt fra at deltage i sports- og fritidsaktiviteter, som de sagtens kunne deltage i.

Med kvalificeret overvågning og de rette sikkerhedsforanstaltninger er der kun ganske få ting man bør undgå, hvis man har epilepsi. Hos mange mennesker er epilepsien velkontrolleret medicinsk, og de behøver i princippet ikke tage andre sikkerhedsmæssige forholdsregler end enhver anden.

Forskning har vist at når en person er aktiv, er det mindre sandsynligt, at han eller hun får et anfald. Derfor kan sportsudøvelse være meget gavnligt for de fleste med epilepsi.

Få mennesker med epilepsi oplever dog, at sportsudøvelse forøger antallet af anfald. Dette skyldes i hovedreglen fysisk overanstrengelse. Vægttab som følge af påbegyndelse eller genoptagelse af sportsaktiviteter efter en lang periode med inaktivitet, kan indvirke på stofskiftet, hvilket igen kan have indflydelse på anfaldskontrollen.

Før personer med epilepsi påbegynder en ny sports- eller fysisk krævende fritidsaktivitet anbefales det, at diskutere dette med den behandlende neurolog eller praktiserende læge først, især hvis epilepsien ikke er velkontrolleret. Faktorer som anfaldstype, hyppighed og voldsomhed af anfaldene, kendte anfaldsudløsende faktorer så som stress og begejstring, og om man har et forvarsel før et anfald bør indgå i overvejelserne sammen med den behandlende læge.

Badminton, squash og tennis


Hvis man stadig får anfald anbefales det, at man taler med den behandlene neurolog eller praktiserende læge, før man begynder at gå til ovennævnte aktiviteteter.  Oveni risikoen for at blive ramt af udstyret, hvis man får et anfald, er der risikoen ved, at fysisk overanstrengelse kan være en anfaldsudløsende faktor hos nogle mennesker med epilepsi.

Bjergbestigning og klatresport


Højder er en potentiel fare for enhver med epilepsi. Det betyder ikke, at alle med epilepsi, skal afholde sig fra bjergbestigning og klatring. Risikoen bør i samråd med den behandlende neurolog eller praktiserende læge,  vurderes nøje og vejes op imod fordelene som disse aktiviteter kan give den enkelte med epilepsi.

Hvis man stadig har anfald anbefales det dog, helt at undgå disse aktiviteter.

 

Cykling


Almindelige sikkerhedsforanstaltninger som at bruge cykelhjelm og beskyttende tøj, anbefales i særdeleshed til mennesker med epilepsi. Hvis man har hyppige anfald, anbefales det, at man undgår at cykle på offentlige veje.

 

Fitness/gymnastik


Mennesker med epilepsi kan gå I fitnesscentre samt dyrke redskabsgymnastik, hvis der har været total anfaldskontrol igennem en længere periode. Hvis der stadig er risiko for anfald, kan der være visse former for udstyr som ikke bør bruges, da der kan være fare for at man selv eller andre kan komme til skade. I tilfælde hvor der ikke er total anfaldskontrol anbefales det, at man drøfter det med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, før man starter op i et fitnesscentre m.m.

Skisport


Såvel langrend som styrtløb kan uden problemer nydes af de fleste mennesker med epilepsi.
Hvis anfaldene ikke er velkontrollerede kan styrtløb være risikabelt og bør undgås. Ved langrend anbefales det, at man følges med en ledsager, som ved hvad der skal gøres, hvis man får et anfald.

 

Sportsdykning


Det anbefales, at mennesker med epilepsi kun påbegynder sportsdykning, hvis de aldrig har anfald i vågen tilstand, SAMT har været medicinfri 5 år før sportsdykningen påbegyndes.
Personer som kun har anfald under søvn, bør være anfaldsfri i mere end tre år, og medicinfri, før de påbegynder sportsdykning.

Vand, vandsport og fiskeri


Man kan sagtens dyrke aktiviteter og sport ved vandet, selvom man har epilepsi, når blot anfaldene er velkontrollerede. Hvis man stadig har anfald kan visse former for vandsport være risikabel og bør undgås. Man må aldrig være alene, og desuden skal man sikre sig, at ens ledsager ved, at man har epilepsi og hvordan man yder livredning i vand.  Redningsveste er en nødvendighed ved enhver form for vandsport, og ved aktiviteter, hvor der er risiko for, at man kan falde I vandet.


 

Svømning


Mange mennesker med epilepsi er i tvivl om, hvorvidt de kan gå i svømmehal eller bade i det fri, i tilfælde af, at de får et anfald, mens de er i vandet. Men med få forsigtighedsregler kan mennesker med epilepsi sagtens svømme uden risiko for at drukne. 
Der er altid den risiko, at man får et anfald, mens man er i vandet. Det anbefales derfor at diskutere muligheden for svømning med den behandlende neurolog eller den praktserende læge med udgangspunkt i anfaldstype og anfaldshyppighed samt andre eventuelle faktorer, som kan have indflydelse.

Tilstrækkelig overvågning mens man svømmer, allerhelst en-til-en overvågning er en ubetinget nødvendighed.

Sikkerhed
Følgende anbefales I forbindelse med epilepsi og svømning:

- Man skal aldrig svømme alene eller løbe unødvendige risici i vandet.
- Er der livreddere til stede, skal man underrette dem om at man har epilepsi.
- Er der ikke en livredder til stede, skal man ikke svømme længere ud end, hvad der svarer til højden på ledsagerens skuldre.
- Man skal være sikker på at ledsageren ved, hvad han skal gøre, hvis man får et anfald, og at ledsageren er stærk nok til at kunne hjælpe.
- Man skal øve med sin ledsager, hvad han skal gøre, hvis man får et anfald i vandet.
- At svømme i havet, i søer eller i meget koldt vand er farligt og det anbefales derfor, at man er forsigtig. 
- Man skal aldrig svømme, hvis man føler sig syg eller dårlig tilpas.
- Man skal undgå overbefolkede steder, da det kan være vanskeligt for andre at se og opdage, hvis man får et anfald.

Hvordan skal man forholde sig, hvis man ser et epileptisk anfald i vand

Absencer og partielle anfald:
Disse anfald er normalt ikke en nødsituation, men man skal selvfølgelig sikre sig, at personen ikke er i fare for at drukne. Når anfaldet er slut skal man undersøge, om det er nødvendigt at få ham op af vandet. Det er ikke sikkert, at personen er klar over, hvad der er sket, og føler sig måske forvirret.

Tonisk-kloniske-anfald:
Generelle regler
- Tag fat om personen bagfra og hold hans hoved over vandet og forsøg at undgå, at han sluger vand.
- Forsøg ikke at forhindre personens bevægelsesfrihed og placer ikke noget i hans mund.
- Når de ufrivillige bevægelser er stoppet flyttes personen op på land.
- Anbring derefter personen på siden, mens han kommer sig.
- Bliv hos personen indtil han har det bedre.

Hvornår skal man ringe efter en ambulance:
- Hvis du tror, at personen har slugt eller inhaleret vand.
- Hvis personen går fra det ene anfald til det andet uden at komme til bevidsthed.
- Hvis anfaldet varer i længere tid end sædvanligt for personen, eller ved tvivlstilfælde, hvis anfaldet varer i mere end fem minutter.
- Hvis personen er kommet til skade.

 

Læs også artiklen Drukning blandt personer med epilepsi - hvor stor er risikoen af Jacob Christensen, bragt i Nyt om Epilepsi nr. 1, 2009
  
Læs mere om førstehjælp

“Buddy”systemet
Mennesker med epilepsi kan finde det flovt at blive “overvåget”,  især hvis de er de eneste som der bliver holdt øje med. Parvis svømning er en amerikansk ide kendt som “Buddy” (kammerat) systemet.

Det er især nyttigt i svømmeundervisningen, da det betyder at alle har en kammerat, hvilket tager opmærksomheden væk fra personen med epilepsi. Det muliggør også lærdommen om livredning parvis og lærer folk at være opmærksomme på andres sikkerhed. Et par gange i løbet af timen er der en som fløjter, hvilket betyder at alle skal være i stand til at røre ved kammeraten øjeblikkeligt.

Kan man ikke det betyder det, at man er for langt væk fra hinanden og har ”tabt” og man skal betale en forudaftalt bøde. Hvis denne ”kammerat metode” ikke kan anvendes, er det bedre for overvågeren at være oppe af vandet i tilfælde af, at der kræves hurtig handling. Uanset hvilken metode som bruges, skal overvågningen af personen med epilepsi altid være så diskret som muligt.

 

Ridning


Ridning anses for risikofrit hos personer med velkontrolleret epilepsi, og hos dem som får et forvarsel i passende tid før et anfald. Personer hvis epilepsi gør, at de kan risikere at falde af hesten kan muligvis godt ride, men skal i så fald overvåges tæt af en ledsager, som går ved siden af hesten. Ridehjelm skal altid bæres under ridning. Det anbefales, at risikoen ved ridning vurderes fra person til person, i samråd med den behandlende neurolog eller den praktiserende læge.

Forlystelsesparker

 

Hvis de generelle og gældende sikkerhedsregler overholdes, behøves mennesker med epilepsi som hovedregel ikke undgå de kørende forlystelser i diverse forlystelsesparker, dog anbefales det, at man først taler med den behandlende neurolog eller praktiserende læge, hvis man har hyppige eller voldsomme anfald. Visse forlystelser indbefatter blinkende lys og disse bør eventuelt undgås af personer med fotosensitiv epilepsi.

Identifikationsoplysninger

 

For personer med epilepsi kan det føles som en ekstra sikkerhed at bære en form for identifikation, som fortæller om hvem man er og om ens sygdom, hvis man falder om med et anfald. Dansk Epilepsiforening sælger særlige SOS kapsler, som bæres som en halskæde, og som indeholder identifikationsoplysninger m.m. Læs mere om SOS kapslerne på Dansk Epilepsiforenings hjemmeside