Genveje
TV
Computere
Web-design
Computer//konsol/videospil
Stroboskoplys
Fluorescerende lys/lysstofrør
Polaroidsolbriller
Solarie
Mønstre
Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi dækker over, at nogle epileptiske anfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Mennesker, der har disse anfald, har fotosensitiv epilepsi. Det er kun få procent af alle med epilepsi som har fotosensitiv epilepsi. Hvis der er tale om fotosensitiv epilepsi:
- Ved personen det ofte selv
- Kommer anfaldet under provokationen, ikke efter
Det er vigtigt at understrege, at fotoprovokation kan fremkalde anfald hos den, der har epilepsi. Man får ikke epilepsi af provokation. De mennesker, der har fotosensitiv epilepsi, ved det oftest selv, da de allerede under de første EEG-undersøgelser bliver provokeret med stroboskoplys. Ved den lejlighed vil diagnosen fotosensitiv epilepsi blive stillet.
Såvel kunstigt som naturligt lys kan forårsage det blinkende eller flimrende lys, som kan være til gene for mennesker med fotosensitiv epilepsi. For eksempel solens spejling i vand eller is eller en lav sol mellem en række træer, fjernsynsskærme, videospil, computergrafik, defekte lysstofrør, når man ser ud af et kørende tog, pepitatern, skaktern og lignende mønstre.
De fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme overfor blinken ved en frekvens på16-25 Hz. Frekvensen betegner antal af svingninger pr. sekund og måles i Hertz (Hz). Dette svarer til at lyset blinker 16-25 gange/sek. Enkelte er dog følsomme allerede ved 3 Hz eller helt oppe ved 60 Hz.
Fotosensitiv epilepsi ses hyppigst hos børn og unge. I disse grupper drejer det sig om ca. 10 pct. Fra 25-års alderen er fænomenet sjældent forekommende. Det ser ud til, at flere kvinder end mænd har fotosensitiv epilepsi, samt at der kan være en genetisk faktor.
Forskellige anfaldstyper kan blive udløst af blinkende eller flimrende lys, men tonisk-kloniske krampeanfald er den mest hyppige anfaldstype, af og til begyndende med myoklone ryk.
Fotosensitiv epilepsi og TV
Forholdsregler som anbefales mennesker med fotosensitiv epilepsi, som får anfald i forbindelse med TV:
- Det anbefales, at se TV i et godt oplyst rum og med en afstand på mindst 2,5 meter og evt. have en lampe tændt bag ved apparatet. Derved nedsættes kontrasten imellem fjernsynet og omgivelserne.
- Undgå at gå tæt på fjernsynet for at justere det eller skifte kanaler. Brug i stedet fjernbetjeningen. Hvis det er nødvendigt at gå tæt på fjernsynet, anbefales det, at lukke eller tildække det ene øje imens. Dette nedsætter lyspåvirkningen og derved den irriterende virkning på hjernen.
- Fjernsyn med en frekvens på 100Hz kan løse problemet hos halvdelen af mennesker med fotosensitiv epilepsi. Mange almindelige fjernsyn har en frekvens på 50Hz. Et TV med 100 Hz opdaterer billedet 100 gange pr. sekund, hvilket gør billedet mere flimmerfrit og derfor roligere at se på.
- Nye skærme, så som LCD (Liquid Crystal Display) også kendt somTFT (Thin Film Transistors) menes at være mere sikre end de traditionelle fjernsynsskærme med billedrør. På en gammeldags skærm vises et billede ved, at en elektronstråle med stor hastighed fejer ned over billedrøret. På en LCD-skærm fungerer skærmen anderledes, dvs. som om den bestod af en stor mur af små el-pærer eller lysende punkter ”pixels”. Hver pixel svarer til en farve eller gråtone. Jo flere punkter (pixels), jo bedre opløsning og dermed bedre billedkvalitet.
Fotosensitiv epilepsi og computere
De fleste computerskærme har en frekvens på 70Hz eller mere. Da de fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi er følsomme ved frekvenser på 16-25 Hz er det derfor sjældent, at computerskærmens frekvens i sig selv udløser anfald. Almindelige computerskærmes høje frekvens betyder derfor, at de ikke anses for at være forbundet med anfaldsrisiko ved brug af mennesker med fotosensitiv epilepsi.
LCD/TFT skærme er flimmerfrie og anses derfor for risikofrie for alle med fotosensitiv epilepsi, uanset hvilken frekvens man er følsom ved.
Skarpheden og klarheden ved fladskærme kan muligvis forøge risikoen for anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi, hvis der vises grafik med højkontrast mønstre. Så hvis man får anfald ved skærmen, skyldes det formentlig blinklys eller særlige mønstre i det pågældende spil.
Om Programpakker/softwarepakker
Når programpakker anvendes sammen med LCD eller TFT skærme, reagerer skærmen ved kun at ændre pixels som programmet vedrører. På en almindelig computerskærm opdateres skærmen hele tiden. Ved brug af LCD/TFT skærme, fremkommer kun ganske små ændringer på skærmen, når der anvendes standard softwarepakker så som ‘Office'.
Hvis der vises skærmbilleder som blinker, flimrer eller har mønstre som gentager sig, vil risikoen for anfald være den samme uanset om det vises på LCD/TFT- eller almindelige computer eller fjernsynsskærme.
Det anbefales, at mennesker med fotosensitiv epilepsi som hovedsageligt anvender “Office” og lignende programpakker, anvender LCD/TFT skærme.
Om antirefleks-skærme
ntirefleks-skærme reducerer ikke flimren eller blinkende lys og er iden forbindelse ikke en fordel for mennesker med epilepsi.
Fotosensitiv epilepsi og web-design
Den store internationale organisation World Wide Web Consortium (W3C) har udarbejdet en vejledning vedrørende web-tilgængeligheden for handicappede, inklusiv retningslinier for design som kan tåles af mennersker med fotosensitiv epilepsi.
W3C blev oprettet I Oktober 1994 og er et internationalt consortium med over 500 medlemmer og fuldtidspersonale. W3Cs mission består i at udvikle protokoller og standarder for at optimere internettet til sit fulde potentiale. Web Content Accessibility W3Cs Guidelines 1.0 er siden 1999 anerkendt som den overordnede “gode praksis” for webdesign til handicappede. Heri bliver webdesignere bl.a. opfordret til at foretage en række forholdsregler til gavn for mennesker med fotosensitiv epilepsi f.eks. at gøre det muligt for brugerne at indstille og ændre antallet af Hz, som skærmbilledet vises med.
Guiden anfører at: Mennesker med fotosensitiv epilepsi kan få anfald udløst af blinken eller glimten ved 4 til 59 Hertz per sekund (blink) samt fra hurtige skift fra mørke til lys (som ved diskotekernes stroboskoblys).
Computer//konsol/videospil
Selvom man har fotosensitiv epilepsi er der kun ringe risiko for at få et anfald, mens man spiller computer/konsol/videospil. Nogle reagerer på sort/hvide mønstre og kan derfor være følsomme overfor særlige sekvenser I visse spil. Ved computer og video/konsolspil anbefales det at man:
- Læser og efterlever alle instruktioner og informationer som følger med spillet FØR spillet påbegyndes. Eventuelle advarsler kan være i instruktionerne eller på emballagen.
- Undgår at spille når man er træt, da træthed og søvnunderskud kan være anfaldsudløsende.
- Holder hyppige pauser og hviler sig mellem spillene.
- Sidder så langt fra skærmen som muligt
- Kun spiller I godt oplyste rum.
- Reducerer lysstyrken på skærmen så kontrasten reduceres.
- Som forældre holder øje med ens børn, når de spiller computer/videospil. Hvis barnet har tegn på utilpashed eller ubehag så som svimmelhed, sløret syn, muskeltrækninger eller kvalme, skal spillet stoppes omgående.
- Hvis det er muligt anvender et 100Hz TV eller LCD/TFT-skærm.
Stroboskoplys
Nogle personer kan få anfald af det glimtende lys som typisk ses på diskoteker (stroboskoplys). Det anbefales, at personer som får anfald af denne provokation, bør undgå steder, hvor stroboskopisk lys forekommer (f.eks. også visse forlystelser i forlystelsesparker m.m.).
Hvis man uventet bliver udsat for blinkende eller flimrende lys, anbefales det at man dække det ene øje til med hånden, og omgående vender sig bort fra lyset. Ved at det ene øje lukkes, nedsættes lyspåvirkningen og derved den irriterende virkning på hjernen.
Fluorescerende lys/lysstofrør
Da lysstofrør har en frekvens på 100 Hz anses de ikke for at udgøre en anfaldsprovokerende risiko hos de fleste mennesker med fotosensitiv epilepsi, idet de fleste med denne form for epilepsi, er følsomme overfor blinken ved en frekvens på16-25 Hz. Hvis lysstofrøret er defekt, kan blinkefrekvensen være mindre, og dermed udgøre en risiko for at være anfaldsudløsende.
Polaroidsolbriller
Det anbefales, at mennesker med fotosensitiv epilepsi bærer polaroidsolbriller når de bevæger sig udendørs på solskinsdage, for at minimere flimrende refleksion fra f.eks. vandoverflader. Dette nedsætter kun risikoen for at udløse et anfald, men fjerner den ikke helt.
Solarie
En del har den fejlagtige opfattelse, at mennesker med epilepsi ikke tåler lyset fra solarier, og derfor helt skal undgå disse. Dette beror på en udbredt misforståelse om, at mennesker med epilepsi kan få anfald udløst af flimrende eller blinkende lys.
I realiteten er det mindre end 5 pct. af alle med epilepsi, som har fotosensitiv epilepsi - den form for epilepsi, hvor flimrende eller blinkende lys udløser anfald. De fleste med fotosensitiv epilepsi er kun følsomme overfor lys som blinker mellem 16 og 25 gange i sekundet (16-25 hertz), selvom nogle kan være følsomme overfor andre hastigheder.
Da lyset som bruges I solarier ikke blinker eller flimrer, udgør solariebrug ikke en risiko for, at mennesker med fotosensitiv epilepsi får anfald. I teorien kan lysene i solariet være i stykker, og som følge heraf blinke eller flimre, og på den måde være en risiko for mennesker med fotosensitiv epilepsi. Der er dog aldrig rapporteret om tilfælde, hvor dette er sket, men for at undgå denne situation, kan personer med fotosensitiv epilepsi bede personalet i solariet, om at tjekke, at lyset virker korrekt, før der tændes for solariet.
Mønstre
Højkontrast mønstre, som f.eks. sorte og hvide striber, skak- og pepitatern, mønstret tøj og tapeter og sollys gennem persienner kan fremprovokere anfald hos mennesker med fotosensitiv epilepsi.