Genveje
Stress i sig selv forårsager ikke epilepsi, men mange mennesker med epilepsi oplever, at stress kan være en anfaldsudløsende årsag. Både fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.
Eksempelvis konkurrencesport, arbejdspres, eksamensangst og forventninger, hvis man glæder sig til noget (ses især hos børn), kan fremprovokere anfald. Stresshormoner sænker krampetærskelen, og stress går ofte ud over søvnen, og søvnunderskud kan være en anfaldsudløsende årsag.
Nogle med epilepsi kan være bange for, at de skal få anfald, og frygten i sig selv kan udløse stress. I visse tilfælde kan det blive en ond cirkel, hvor frygten forårsager anfald, og anfaldene forårsager stress og frygt.
Mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer som en stressende situation for en person er det muligvis ikke for en anden person. Alle mennesker har ligeledes forskellig stresstærskel, og derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de altid får anfald i pressede situationer.
Forskningsresultater har vist, at det er mere sandsynligt, at mennesker med epilepsi får et anfald hvis de keder sig, end hvis de er optaget og foretager sig noget som de synes om.