Sikkerhedsanbefalinger

Nedenstående er en liste over de sikkerhedsanbefalinger man kan tage for at mindske eventuelle skader i forbindelse med et anfald. Listen er blot anbefalinger, og der gøres opmærksom på, at ikke alle anbefalingerne nødvendigvis er relevante eller nødvendige for enhver med epilepsi.

Sikkerhed i hjemmet
Sikkerhed, når man har et spædbarn eller tumling

Sikkerhed i hjemmet

Badning
Brusebad anses for at være sikrere for personer med epilepsi frem for karbade, selvom ingen af dem er helt risikofrie. Brusebade skal ideelt set foregå i en fritstående badekabine helst på et flat gulv, fremfor en badekabine hvor vandet kan samle sig. Badekabinen skal være lavet af plastic eller sikkerhedsglas, eller alternativt skal der blot være et badeforhæng. Hvis det er muligt, er det sikrest at tage et brusebad siddende, idet det vil minimere risikoen for skader, hvis man får et anfald mens man bader.

Det kan også være nødvendigt at se på badeværelsesinventaret. Dette skal være så tæt på væggen som muligt, for at minimere risikoen for skader, hvis man får et anfald og falder. Hvor inventaret stikker ud, eller hvis der anvendes bruser i forbindelse med et badekar, kan man dække inventaret med beskyttende materiale for at minimere risikoen for skader ved fald. Et tykt håndklæde kan f.eks. være effektivt. Det er vigtigt med en velfungerende temperaturindstilling, helst med en termostat som kan indstilles på en maximum-temperatur, så man undgår skoldning ved et anfald.

Hvis man tager karbad anbefales det, at man kun har lavt vand i badekarret, for at undgå drukning. Vandhanerne skal skrues af før man går op i badekarret. Man kan eventuelt nøjes med blot at sidde i badekarret med vandet løbende, men uden at sætte bundproppen i. For at undgå skoldning anbefales det også her, at bruge et blandingsbatteri hvor temperaturen kan indstilles på en maximumtemperatur.

Lås ikke badeværelsesdøren, men hav istedet et “optaget/ledigt” skilt til at hænge på døren. Hvis det er muligt skal døren hængsles udefra, således at man ikke kan blokere døren ved at falde op ad den. Ellers anbefales en foldedør.

For at mindske risikoen for at drukne, anbefales det, at man bader med en anden person i badeværelset eller udenfor badeværelsesdøren, så vedkommende hurtigt kan gribe ind ved et eventuelt anfald.

Madlavning
Elektriske komfurer eller gaskomfurer kan være farlige, hvis man får et anfald, mens man laver mad. Mikroovne er et sikrere alternativ. Hvis man bruger komfur skal gryders og panders håndtag altid vendes væk fra en selv. Man kan installere en sikkerhedsafbryder på komfuret, så strømmen afbrydes efter en bestemt tidsperiode.

For at forhindre skoldning anbefales det, at man bærer tallerknerne hen til komfuret og tager maden derfra, fremfor at bære gryderne hen til middagsbordet. Kog altid vandet i en ledningsfri elkedel og installer eventuelt en røgalarm i tilfælde af et anfald, mens noget er tændt.

Elektriske ledninger
Det anbefales, at undgå fritliggende ledninger som man kan falde over under et anfald. Især ledninger forbundet til tændte apparater som kan forårsage ildebrand, hvis de væltes på gulvet. Brug et strygejern, der afbryder sig selv, hvis det står stille i et vist antal sekunder.

Varme
Det anbefales, at man ikke har fritstående varmeapparater, da man kan falde over disse ved anfald. Hvis man har pejs eller anden åben ild anbefales det, at man bruger sikkerhedsgitre for.

Gulve
Hvis muligt skal man undgå at have meget hårde gulve, da disse forøger risikoen for skader ved anfald. Vinyl-, linolium-, kork og gummigulve anbefales til køkkener og badeværelser/toiletter og gulvtæpper anbefales fremfor trægulve. Uldne gulvtæpper er mindre tilbøjelige til at forårsage friktionsforbrændinger ved et anfald, end syntetiske tæpper.

Glas og skarpe genstande
Undgå glasdøre, brug istedet forstærket sikkerhedsglas eller dæk ordinært glas af med sikkerhedsfilm som fås ved glarmesteren. Undgå glasborde m.m. 

Sørg for at møbler m.m. har afrundede kanter og afdæk eventuelle skarpe kanter  og andet som stikker ud på møbler m.m

Trapper
Hvis man har hyppige og uforudsigelige anfald, kan trapper være meget farlige, det er dog allligevel muligt at mindske sikkerhedsrisikoen: Hold trappen helt fri for uvedkommende ting og hav eventuelt et blødt tæppe for enden af trappen, for at afbøde eventuelle fald.

Senge
Hvis man har anfald mens man sover anbefales det at anbringe store puder eller madrasser rundt om sengen for at forhindre skader, hvis man falder ud af sengen. Jo lavere en seng man har, desto mindre er risikoen for skader. Det anbefales, at man ikke har skarptkantede ting, f.eks. sengeborde i nærheden af sengen.

Alarmer
Der findes forskellige former for anfaldsalarmer:
- Telefonalarmer, som betjenes med en fjernbetjening og som bruges til at hidkalde hjælp.
- Babyalarmer, som kan advare andre i et andet rum om, at man har et anfald
- Faldalarmer, som føler når nogen er faldet om, og som kan tilkalde hjælp.
- Sengealarmer, som f. eks. opfatter usædvanlige lyde og bevægelser mens man sover.

Se Hjælpemiddelinstituttets hjælpemiddelbase vedr. alarmerne på det danske marked.

Sikkerhed, når man har et spædbarn eller tumling

De fleste forældre med epilepsi kan selv klare den daglige pasning af spædbørn og småbørn.

Hvis anfaldene ikke er velkontrollerede, er der et par forholdsregler, som skal følges, for at forældrene kan forhindre at børnene er i fare, hvis forældrene får et anfald:

- Del så vidt som muligt ansvaret for barnet, især om natten, for at undgå, at den forældre som har epilepsi bliver for udmattet, og på den måde risikerer at fremprovokere et anfald.
- Hvis barnet bliver ammet eller får sutteflaske, skal dette gøres mens man sidder på gulvet på et tæppe, således at der ikke er så langt for barnet at falde, hvis man får et anfald imens.
- Når barnet begynder at få skemad, kan man sætte dem på gulvet fastspændt i en skråstol eller et autosæde, og selv sætte sig ved siden af dem på gulvet, mens man mader dem.
- Hvis man bruger en højstol, skal man sikre sig, at den ikke kan vælte.
- Skift barnet på en puslepude på gulvet.
- Bad aldrig barnet alene, men nøjes med at etagevaske barnet på puslepuden, der er anbragt på gulvet.
- Hvis man har uvarslede anfald anbefales det at  bruge en paraplyklapvogn i boligen, i stedet for at bære rundt på barnet.
- Hvis man bærer barnet op eller ned af trapper, bruges en babylift eller et autosæde, for at beskytte dem mod fald.
- Brug altid trappegitre m.m.
- Sørg for at medicinen er forsvarligt opbevaret f.eks. i et aflåst skab, så barnet ikke kan spise pillerne ved et uheld.
- Brug en barnevogn med en bremse, som automatisk aktiveres, hvis man giver slip på barnevognens styr.
- Hvis man tager barnet med udenfor, skal det være i børnesele, så man forhindrer barnet i at stikke af, hvis man får et anfald. Det anbefales, at barnet/barnevognen/klapvognen eller lignende bærer en label med navn og telefonnummer på en kontaktperson.

• Tilbage til Epilepsi A-Z