Hukommelsesvanskeligheder
Det er velkendt at mange mennesker med epilepsi oplever, at de har problemer med hukommelsen. Der er flere grunde til, at mennesker med epilepsi kan have hukommelsesvanskeligheder:
- De epileptiske anfald kan i sig selv påvirke hukommelsesfunktionen. Erindringer som går forud for et anfald kan mistes, da de endnu ikke er fuldt inkorporeret i hukommelsen.
- Hukommelsen kan også påvirkes under et anfald, idet tab af bevidsthed kan forstyrre de normale processer i hjernen og dermed afbryde lagringen af informationer. Det at være fordi nogle oplever at være konfus og forvirret efter et anfald. Dette kan også være en medvirkende årsag til, at hukommelsen ikke arbejder korrekt.
- En underliggende hjernetumor eller læsion kan afbryde hjernens hukommelsesprocesser, hvis de er lokaliseret til temporallappen, som er den del i hjernen, hvor hukommelsescenteret er placeret.
- Visse antiepileptika kan forstyrre hjernens hukommelsesfunktion ligesom visse former for antiepileptika kan påvirke hastigheden hvormed hjernen kan behandle informationer. På den anden side kan antiepileptika reducere anfaldshyppigheden, og hyppige anfald kan også forårsage hukommelsesvanskeligheder.
- Hvis man er bekymret over om ens medicin kan påvirke hukommelsen, anbefales det at tale med den behandlende neurolog eller praktiserende læge om dette. De kan undersøge mistanken og om nødvendigt, komme med mulige løsninger. Det skal bemærkes, at hukommelsesvanskeligheder kan have mange andre årsager end relateret til selve epilepsien eller epilepsimedicinen.