Genveje

Feberkramper


Hvorfor får nogle børn feberkramper
Handling
Behandling
Prognose

Feberkramper ligner de kramper, der optræder ved epilepsi, men har yderst sjældent noget med sygdommen at gøre.

Krampeanfaldet starter med, at barnet mister bevidstheden, og kort efter bliver kroppen samt arme og ben helt stive. Hovedet bøjer bagover, hvorefter der kommer rykvise trækninger i arme og ben. Huden bliver bleg - eventuelt blålig.

Anfaldet slutter efter få minutter og trækningerne ophører. Barnet bliver helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage. Nogle børn vågner hurtigt, mens andre er sløve og døser i lang tid.

Feberkramper opstår hvis temperaturen stiger brat og hurtigt. Feberkramper opstår som regel kun i løbet af de første tre til fire leveår. Alle børn kan blive ramt af feberkramper, men det er kun nogle få procent, der får det. Muligvis skyldes det, at de har en medfødt lavere krampetærskel. Det vil sige, at der ikke skal så meget til at provokere de centre i hjerne, hvorfra kramperne udløses.

Feberen opstår i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten - især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.

Hvorfor får nogle børn feberkramper
Børn kan til en vis grad arve en tilbøjelighed til at få feberkramper fra deres forældre. Har én af forældrene selv haft feberkramper som barn, er risikoen 10- 20 procent. Hvis både en af forældrene og ældre søskende har haft feberkramper, er risikoen forhøjet til 20-30 procent.

Risikoen for, at barnet får feberkramper afhænger også af, om det ofte har infektioner og høj feber. Cirka fire ud af ti børn med feberkrampe får anfald igen på et senere tidspunkt. Barnets risiko for at få feberkramper igen er størst, hvis barnet allerede er arveligt disponeret, har hyppige febersygdomme, eller hvis første feberkrampe blev udløst af en forholdsvis lav feber, det vil sige under 39 grader.

Handling
Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes. Man skal ikke foretage dig noget, så længe krampen står på. Kun hvis barnet begynder at kaste op, skal man forsigtigt vende barnet om på siden eventuelt med hovedet nedad. Derved hindrer man, at eventuelt opkast kommer ned i lungerne.
Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje.

Ved langvarige krampetilfælde eller flere krampeanfald hurtigt efter hinanden, skal man tilkalde en ambulance ved at ringe 112.

Første gang barnet får feberkrampe, bliver det som regel indlagt på sygehuset. Hvis barnet tidligere har haft feberkrampe, bør det ikke nødvendigvis indlægges, men altid tilses af en læge, såfremt man ikke har aftalt andet med sin egen læge.

Behandling
Har barnet haft feberkramper før, vil lægen sikkert anbefale at have specielle stikpiller eller indhældninger til endetarmen (klysma) parat i hjemmet. Stikpillerne og klysmaet indeholder diazepam og kan kun fås på recept. Et klysma er en lille ampul med væske, som sprøjes forsigtigt op i barnets endetarm. På denne måde optages medicinen meget hurtigt, og anti-krampevirkningen sætter ind efter blot få minutter. Har barnet stadig kramper efter fem minutter, kan samme behandling gentages. Dosen bør dog kun gives to gange.

Selvom barnet tidligere har haft feberkramper, er det altid vigtigt at finde årsagen til barnets feber, derfor skal det tilses af en læge. Oftest skyldes feberen en virusinfektion, som barnet selv kommer over, men hvis barnet har en infektion med bakterier, kan man behandle med antibiotika.

Prognose
Selv om feberkrampeanfald virker voldsomme og dramatiske, er det yderst sjældent, at de medfører varige skader. Kun hvis kramperne varer meget længe, eller barnet har haft talrige anfald kort efter hinanden, kan der måske opstå lettere forstyrrelser i hjernens funktion. Halvdelen af børnene får et nyt krampeanfald, når de får feber igen. Men efterhånden aftager risikoen, og som nævnt er det hele normalt overstået, når barnet bliver tre til fire år gammelt.