Genveje
Mennesker med epilepsi får oftere depressioner end andre. Dette kan skyldes at de uden grund bliver behandlet anderledes eller diskrimineret i forhold til mennesker uden epilepsi. Depressioner hos personer med epilepsi kan også udløses af sociale forhold relateret til epilepsidiagnosen (f.eks. det at miste sit kørekort) eller den usikkerhed som de mange anfald kan medfører.
Mennesker med epilepsi kan naturligvis også få depressioner af alle de årsager, som mennesker uden epilepsi får depressioner af, f.eks. skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald i familien eller vennekredsen.
Medicinrelaterede årsager
Sommetider kan depressionen være en medicinsk bivirkning - ses ved visse barbiturater. Depression forbundet med barbiturater så som Primidon og Fenobarbital er ofte dosisafhængig, hvilket betyder, at desto større dosis som gives af medicinen, desto større er risikoen for depression. Det forøger ligeledes risikoen for at få en depression, hvis man tager et eller flere andre antiepileptika i kombination med barbiturater.
Årsager som skyldes den underliggende grund til epilepsien
Depression kan også relateres til den underliggende årsag til epilepsien. Skader i hjernen kan forekomme af mange årsager (f.eks. slagtilfælde, fødselsvanskeligheder, hovedtraumer, infektioner - så som menigitis og hjernebetændelse).
Da hjernen kontrollerer vores følelser kan enhver skade i de almindelige hjernefunktioner udløse en depression. Forskning har vist at mennesker med skader i hjernens frontal- eller temporallapper har større tilbøjelighed til depressioner end mennesker med skader i andre dele af hjernen. Det skal dog bemærkes, at de fleste mennesker med skader på hjernen IKKE har depressioner.
Depressioner som skyldes anfaldene
Selvom det er uklart nøjagtigt hvordan epilepsi som en tilstand direkte kan forårsage en depression, er det et kendt fænomen, at nogle mennesker med epilepsi ændrer humør eller opførsel i tiden op til et anfald- dette er kendt som prodromer. Ligesom depressioner kan være et forvarsel om et anfald. Depression og konfusion er ligeledes en meget almindelig tilstand efter et epileptisk anfald, kendt som den postiktale fase. Den postiktale fase er som regel ganske kortvarig.
Behandlingsmuligheder
Depressioner behandles generelt medicinsk (med antidepressiva) og med samtaleterapi hos en psykiater eller en psykolog. Ved depressioner hos mennesker med epilepsi må behandler og patient nøje se på fordele og ulemper ved medicinsk behandling, idet visse antidepressiva kan udløse anfald hos nogle med epilepsi. Men da den mest alvorlige komplikation til depressioner er selvmord, er fordele versus risici nødt til at overvejes nøje af den behandlende læge. Når depressioner er relateret til anfaldsaktivitet, behandles disse i reglen ved anfaldskontrol med antiepileptika.