Aura og forvarsler
Mennesker med
tonisk kloniske krampeanfald oplever muligvis et forvarsel om, at et anfald er på vej. Nogle har oplevelsesfænomener, en såkaldt aura før anfaldet starter. Aura kan forekomme i så god tid før anfaldet, at det giver personen med epilepsi mulighed for at lægge sig ned og på den måde forhindre at falde i forbindelse med anfaldet.
Typen af aura varierer fra person til person, idet aura i virkeligheden er et
simpelt partielt/fokalt anfald, for eksempel ændring af personens kropstemperatur, en følelse af anspændthed eller angst, en mærkelig smag eller lugt, selv musikalske lyde eller visuelle forstyrrelser. Aura efterfølges oftest af et
tonisk klonisk krampeanfald.
Nogle fornemmer en følelse af tunghed, depression, bliver mere irritable eller har en generel følelse af ikke helt at være dem selv før et anfald. Ligesom det modsatte kan forekomme, at personen oplever en øget aktivitet og et påfaldende godt humør.
Disse symptomer kan forekomme i timer eller dage før anfaldet kommer og kaldes for prodromer. Man kender ikke årsagen til disse symptomer.